Parkering
Kort kan man sige, at der er for mange biler og for få parkeringspladser i det centrale Berlin. Til trods for dette, er der stadig gratis og ubegrænset parkering mange steder, bl.a. i området omkring lejligheden. Man skal dog være indstillet på at køre lidt rundt for at finde en ledig P-plads. Betalingsparkering koster typisk 1 euro i timen.
Miljøzoner
I Berlin skal man fra 1. januar 2008 købe et miljømærke for at kunne køre ind i en række områder i de centrale bydele, bl.a. området omkring lejligheden. Miljømærkater koster kr. 135,- kr i DK og kan erhverves til alle benzinbiler indregistreret efter 1993 og til alle dieselbiler med monteret partikelfilter. Andre dieselbiler kan dog også godkendes i visse tilfælde, hvis de er indregistreret i perioden 1997 - 2005. Man kan få flere oplysninger samt bestille miljømærkatet ved telefonisk kontakt til FDM.
Vælger man at "tage chancen" er bøden ca. 300,- kr.
Man kan også finde et værksted og købe mærkatet i Tyskland. Her koster det så kun 5 Euro.
Tog til Berlin
Et alternativ til Bilen er at tage toget. Du sætter dig på din reserverede plads i DK og stiger ud på den nye hovedbanegård i Berlin. Herfra kan du tage S-bahn videre til Charlottenburg på samme billet. Tager du fx fra København tager turen 7 timer. For mange vil det opleves som en behagelig rejseform, og så er det forholdsvis billigt at tage toget. Se aktuelle priser på DSB's hjemmeside.
Fly til Berlin
For dem, som bor i nærheden af Kastrup lufthavn, anbefaler vi Air-Berlin som den bedste fly-rute til Berlin. Dels er det et lavpris-selskab med nogle af de billigste fly-rejser til Berlin - dels lander man i Tegel-lufthavn, som ligger tæt på lejligheden. Man kan tage bussen til Charlottenburg Station, eller tage turen i Taxi. Det tager ca. 10 min. og koster ca. 12 Euro.